tirsdag den 13. december 2011

13. december

Tænk, så er det allerede d. 13. december, og der er kun 11 dage tilbage til jul. Nu kan jeg godt begynde at mærke stressen, hvis jeg skal nå det hele.

I går havde vi en rigtig hyggelig aften i Tivoli med min mands familie. Vi mødtes efterhånden som vi fik fri, så os der kom først fik set haven et par gange:). Så fik vi noget af spise og bagefter var vi inde og se “Crazy Christmas Cabaret”. Jeg tror at vi alle syntes det var super godt, så det skal vi også se igen næste år:o). Eneste minus var at det regnede.

I dag har scrap-pigerne været her, så indlægget bliver ikke så langt, da det er ved at være sent. Jeg har længe sagt at der ikke fandtes en bage-knap på min ovn, men de der har fulgt med her og på facebook, har jo opdaget at jeg er begyndt at bage:o(. Så i dag har jeg bagt “sødeboller” lavet med havregrød, og så fik de nogle af småkagerne jeg bagte i søndags.

Nisser

Nisserne på billedet købte H og jeg for rigtig mange år siden, tror faktisk det var et af de første år vi boede i huset(vi købte det i 93). De har fået lov at overleve, er jo mest til hvidt og sølv.

Jeg kommer desværre først på blog-rundfart i morgen.

2 kommentarer:

  1. tak for kager, boller og igår ikke mindst. Dejligt at vi kunne se inden jul. Jeg må have opskriften på disse lækkere juleboller. Rigtig god jul ses knus

    SvarSlet
  2. Tak for kigget i din pynt. Det er så sjovt at se hvad andre har.
    Og nisser med historie er mere værd, end nisser med den rigtige farve..

    SvarSlet